To personer med samme samlede IQ kan have forskellige styrker. Den ene kan være god til at læse en lang tekst og sammenfatte sine tanker, mens den anden hurtigt kan sammenligne mange oplysninger. Den kognitive profil viser denne forskel.
Den kognitive profil viser evnerne bag samlet IQ
Samlet IQ sammenfatter ens overordnede præstationsniveau på tværs af flere kognitive opgaver. Den kognitive profil viser, hvilken kombination af evner der ligger bag niveauet.
Områderne varierer mellem test, men følgende evner er centrale:
- Verbal forståelse og krystalliseret intelligens, som bruger ords betydning og tilegnet viden.
- Flydende ræsonnering, som finder relationer og regler i ukendte opgaver.
- Visuospatial bearbejdning, som håndterer former, positioner og opstillinger i hovedet.
- Arbejdshukommelse, som fastholder information kortvarigt og bruger den samtidig.
- Forarbejdningshastighed, som gør det muligt at blive ved med at sammenligne, søge og kopiere hurtigt og præcist.
Dansk WAIS-IV har ikke separate primære indekser for flydende ræsonnering og visuospatial bearbejdning. Opgaver inden for begge områder indgår i Perceptuel Ræsonnering, PRI. WAIS-indeksernes betydning forklarer testens indekser, og CHC-teorien forklarer forholdet mellem de fem evner.
I en kognitiv profil skelner man mellem niveauet sammenlignet med jævnaldrende og de relative styrker og svagheder hos personen selv. Forarbejdningshastigheden kan for eksempel være over gennemsnittet for alderen, men stadig være personens relativt svagere område, hvis verbal forståelse og ræsonnering ligger endnu højere.
Den laveste evne i ens egen profil ligger altså ikke nødvendigvis under gennemsnittet i befolkningen. Selv med samme samlede IQ kan en person med nogenlunde ens evneniveauer og en person med store forskelle mellem evnerne have lettere ved forskellige typer opgaver.
Forskellene viser sig i konkrete trin på arbejde og i samtaler og læring
I hverdagen er det mere nyttigt at se på handlingerne i arbejdet end på jobtitlen alene.
En person med høj verbal forståelse og relativt lav forarbejdningshastighed kan hurtigt forstå formålet med en rapport og beslutte dens hovedpointer og konklusion. Tiden kan derefter gå med at finde og indtaste tal og citater, ensrette formateringen og kontrollere oplysningerne før aflevering. Det er ikke forståelsen, der tager lang tid. Søgning, indtastning og kontrol samler sig i den sidste del, hvor det forståede skal omsættes til et færdigt resultat.
En person med stærk ræsonnering eller visuospatial bearbejdning og relativt svagere arbejdshukommelse kan finde strukturen eller løsningen, når oplysningerne står samlet på papir. Det kan derimod gå i stå, hvis flere mundtlige forudsætninger eller mellemresultater fra beregninger skal fastholdes udelukkende i hovedet. I læring kan fejl også opstå under hovedregning eller fastholdelse af flere oplysninger, selv når selve begrebet er forstået.
Den samme fremgangsmåde kan være lettere at forstå som tekst for én person og som en tegning for en anden. Verbale og nonverbale styrker forklarer denne relative forskel.
Vanskeligheder med at forstå, fastholde, vurdere eller svare
BrainTypeIQ forbinder evneforskelle med hverdagen ved at skelne mellem at forstå, fastholde, vurdere og svare. To personer, som begge har svært ved at følge et møde, kan gå i stå forskellige steder.
| Trin i opgaven | Hvad der faktisk sker | Hvad der kan ændres |
|---|---|---|
| Forstå | Fagudtryk eller forudsætninger er ukendte, så det er svært at forstå sammenhængen mellem udsagnene | Del dagsorden, begreber og materiale på forhånd |
| Fastholde | Det forrige spørgsmål eller den forrige pointe forsvinder, mens næste indlæg høres | Skriv hovedpointer og uafklarede spørgsmål i fælles noter |
| Vurdere | Indholdet er forstået, men det er svært at beslutte, om svaret skal være enighed, uenighed eller et spørgsmål | Vis vurderingskriterier og valgmuligheder på forhånd |
| Svare | Tankerne kan skrives ned efter mødet, men samtalen går videre, før de bliver formuleret på stedet | Forbered hovedpointer til indlæg og supplér i chatten eller skriftligt efter mødet |
»Jeg er dårlig til møder« fortæller ikke, hvad der skal ændres. Den kognitive profil kan indsnævre, hvilke trin der sandsynligvis belaster, hvorefter man undersøger, hvad der faktisk sker i situationen. Tidsgrænser, afbrydelser og samtidige opgaver kan ændre, hvor belastningen samler sig hos den samme person.
Brug stærke evner til at gøre svære arbejdstrin lettere
Den kognitive profil bliver praktisk anvendelig, når stærke evner bruges til at indrette de arbejdstrin, der er svære.
Hvis verbal forståelse er stærk, men sammenligning og indtastning tager tid, kan man på forhånd formulere regler for sortering, kriterier for, hvornår opgaven er færdig, og standardsvar. Gem dem som valgmuligheder og skabeloner. Så skal den stærke verbale forståelse ikke bruges på en ny vurdering i hvert enkelt tilfælde. Når det skal gå hurtigt, er der kun valg og indtastning tilbage.
Hvis ræsonnering eller visuospatial bearbejdning er stærk, men det er svært at fastholde flere oplysninger samtidig, kan rækkefølge og afhængigheder vises i et diagram. Mellemresultater og det aktuelle trin kan skrives på papir. Dermed bruges styrken i at finde strukturen, mens mængden af information, der skal holdes i hovedet under tænkningen, mindskes.
Træn de konkrete færdigheder, der er brug for. Reducér samtidig belastningen ved fastholdelse og sammenligning med noter, tjeklister, skabeloner og opdeling i trin. Det er mere direkte knyttet til den faktiske opgave end alene at satse på generel træning af de lavere evneområder.
BrainTypeIQ viser samlet IQ og en kognitiv profil af fem områder ud fra ni testdele. Når resultaterne er klar, kan du bruge vejledningen til BrainTypeIQ-rapporten til at forbinde forskellene mellem områderne med konkrete trin i arbejde og læring.