Typiske kendetegn ved lav forarbejdningshastighed
Ved lav forarbejdningshastighed opstår forsinkelsen ofte, når enkle kontroller, sammenligninger og indtastninger skal gentages mange gange på kort tid, frem for når indholdet er svært.
- Det tager tid at finde det relevante på en liste hver gang, så store mængder e-mails eller ansøgninger er svære at komme igennem.
- Tal, datoer og ID'er fra PDF-filer eller e-mails skal sammenlignes flere gange, når de indtastes et andet sted.
- Det er svært at nå at formulere svar, mens man samtidig læser materiale, lytter og tager noter.
- Fremgangsmåden er forstået, men alle opgaver nås ikke i en prøve med tidsgrænse.
- Én sag ad gangen kan behandles præcist, mens tempo eller nøjagtighed falder, når antallet stiger.
At forstå noget og at kunne behandle store mængder på begrænset tid er forskellige evner. Man kan tænke grundigt over komplekst indhold og alligevel fremstå langsom på arbejde, når mængden af kontrol og indtastning vokser.
Forarbejdningshastighed, FI i dansk WAIS-IV (internationalt PSI), beregnes også ud fra opgaver med tidsgrænse, hvor man søger efter symboler, sammenligner med et mål eller skriver det tilhørende symbol. Her betyder forarbejdningshastighed evnen til at blive ved med at se, søge, sammenligne og svare på en fastlagt måde hurtigt og præcist. Hvad er forarbejdningshastighed (Gs)? forklarer delprøverne og forskellen fra hverdagens udtryk »at være hurtig i hovedet«.
Skeln mellem at træffe beslutningen og arbejdet bagefter
Når arbejdet går langsomt, er det første skridt at finde ud af, hvor tiden bruges.
| Hvor tiden bruges | Hvordan det viser sig |
|---|---|
| Før beslutningen | De nødvendige oplysninger eller vurderingskriterier er uklare, så svaret eller retningen endnu ikke er besluttet |
| Efter beslutningen | Svaret er besluttet, men det tager tid at finde materiale, sammenligne, indtaste og kontrollere |
Belastningen af forarbejdningshastigheden viser sig især i det sidste tilfælde. Hvis søgning, sammenligning, overførsel af oplysninger og kontrol efter beslutningen fylder mest, så indret arbejdet, så du undgår at søge igen, kopiere manuelt og træffe den samme beslutning to gange.
Når opgaven er forstået, men arbejdet går langsomt skelner også mellem at komme i gang, genoptage efter afbrydelser, omsætte tanker til et resultat og afgøre, hvornår opgaven er færdig.
Fjern gentagen søgning, manuel kopiering og nye vurderinger af det samme
Når der er meget arbejde efter beslutningen, er det nyttigt at reducere antallet af handlinger frem for kun at prøve at udføre dem hurtigere.
| Princip | Konkret ændring |
|---|---|
| Undgå at søge igen | Brug faste informationskilder og gemmesteder, placér materiale til sammenligning ved siden af hinanden, og saml ens opgaver |
| Undgå manuel kopiering | Erstat manuel overførsel af oplysninger med CSV-import, automatisk udfyldning, regnearksformler og valgmuligheder i indtastningsfelter |
| Undgå at beslutte det samme to gange | Gem og genbrug vurderingskriterier, standardsvar, skabeloner og regler for kontrol |
Vurdér skabeloner og automatisering ud fra, om de faktisk mindsker manuel indtastning og gentagne vurderinger. Sammenlign ikke kun tiden til den første udarbejdelse, men den samlede tid inklusive gennemgang og efterfølgende fejlrettelser.
Hvis organisering, forklaring, analyse eller design er en stabil styrke, kan det, man allerede har tænkt igennem, omsættes til vurderingskriterier, skabeloner, formler og kontrolregler. Så bruges den stærke evne til at reducere næste omgang gentaget arbejde. Høj verbal forståelse og lav forarbejdningshastighed beskriver denne kombination nærmere.
Øvelse gør især den øvede opgave og nært beslægtede opgaver hurtigere. Hvis målet er at arbejde hurtigere, er det mere effektivt at forenkle tilbagevendende arbejde med ansøgninger, sammenligning og indtastning og gøre det mindre fejludsat end at satse på abstrakt træning.