At forstå arbejdet er ikke det samme som at afslutte det
Selvom man forstår opgaven og kan forklare problemet og løsningen, er der flere trin tilbage. Målet skal fastholdes, næste handling vælges, forudsætninger opdateres, tanker omsættes til et resultat, og der skal kontrolleres for fejl før aflevering.
Man kan forklare løsningen med det samme på mødet, men ikke få åbnet materialet, når man er tilbage ved skrivebordet. Idéen kan være klar, mens det tager tid at omsætte den til den krævede tekst eller tabel. Indholdet kan være færdigt, mens kontrollen fortsætter, og afleveringen udebliver. Her er spørgsmålet, hvilket trin der går i stå, efter at opgaven er forstået.
De trin, hvor arbejdet kan gå i stå
Skeln mellem trinene efter forståelsen frem for at samle alt under »langsomt arbejde«.
| Trin i arbejdet | Hvordan det viser sig |
|---|---|
| Komme i gang | Opgaven og svaret er kendt, men den første handling bliver ikke sat i gang |
| Fastholde målet og opdatere forudsætninger | Én ting ad gangen går godt, men nogle af de samtidige krav glemmes undervejs |
| Skifte opgave og genoptage | Efter en afbrydelse skal materialet læses igen for at genskabe overblikket over de tidligere beslutninger |
| Udarbejde resultatet | Idéen kommer hurtigt, men det tager tid at omsætte den til tekst, tabeller eller det krævede format |
| Kontrollere | De samme steder bliver gennemgået igen og igen, uden at kontrollen afsluttes |
| Afslutte og aflevere | Indholdet er klart, men kriterierne for, hvornår det er færdigt, er uklare, så det ikke afleveres |
Hvis vanskeligheden alene er at komme i gang, kræver det andre ændringer, end hvis indtastning eller kontrol tager tid efter opstart. Det trin, hvor tid og gentaget arbejde samler sig, er det første, der bør ændres.
Kognitive forskelle viser sig i de enkelte arbejdstrin
I den kognitive profil kan stærk verbal forståelse eller ræsonnering hjælpe med hurtigt at forstå en forklaring, se problemets struktur og finde en løsning. Når svaret skal fastholdes, mens flere krav håndteres, stiger belastningen af arbejdshukommelsen. Når sammenligning, overførsel og indtastning skal fortsættes, stiger kravet til forarbejdningshastighed.
Selv efter at retningen er besluttet på et møde, skal afklarede og uafklarede punkter skilles ad. Ansvarlige, frister og afleveringsformat skal fastholdes under indtastningen, og tal og skrivemåder skal kontrolleres. Hurtig forståelse betyder ikke, at hele dette forløb går hurtigt.
Kognitive scorer er ikke i sig selv en forklaring på, hvorfor arbejdet går langsomt. De hjælper med at overveje, hvilke processer der belastes, når man sammenholder dem med det trin, hvor arbejdet faktisk gik i stå.
Det kan koste tid at kompensere med stærke evner
Til daglig bruger man ofte sine stærke evner til at hjælpe sig gennem krævende trin.
- Samle detaljerede krav i meningsfulde grupper.
- Give figurer og placeringer navne og organisere rækkefølgen med ord.
- Sige fremgangsmåden inde i hovedet for at huske, hvor man er nået til.
- Bruge tidligere arbejde som model og kun tænke over forskellene i den nye sag.
I en rutinerapport kan detaljer håndteres som de kendte grupper »opgørelse, kontrol, aflevering«. I en ny opgave skal detaljerne derimod bearbejdes enkeltvis, så flere kan blive overset, og mere skal læses igen. At sætte ord og mening på indholdet støtter præcisionen, men selve omsætningen tager tid.
Ved stramme tidsgrænser bliver der mindre plads til at sætte ord på, finde mening, organisere trinene og kontrollere. Afbrydelser kræver desuden, at mål, aktuelt trin og næste handling genskabes, før man vender tilbage til arbejdet. Hvis opgaven lykkes i rolige omgivelser, men bryder sammen ved krav om øjeblikkelige svar eller samtidige opgaver, ligger forskellen i, om der er tid til at bruge de strategier, der normalt hjælper.
Omsæt mentale strategier til en fast arbejdsgang
Gør de strategier, der har virket, til noget, der også kan bruges på travle dage.
| Trin i arbejdet | Det, der kan bygges ind i arbejdsgangen |
|---|---|
| Komme i gang | Knyt et starttidspunkt til en konkret første handling som at åbne filen eller skrive overskrifter |
| Fastholde målet | Saml formål, krav og afleveringsformat på én side, og markér de opfyldte krav |
| Skifte opgave og genoptage | Skriv »Dette er færdigt / dette er det næste« før en afbrydelse |
| Udarbejde resultatet | Adskil indhold, formatering og kontrol, og forbered opbygning og skabelon på forhånd |
| Gentagne handlinger | Brug formler, tekstgenveje og automatisering til overførsel af oplysninger, navngivning, formatering og standardindtastning |
| Kontrollere og afslutte | Fastlæg på forhånd, hvad der skal kontrolleres, hvor mange gennemgange der skal være, og hvornår resultatet kan afleveres |
Når mindre skal genkaldes og bygges op på ny i hovedet hver gang, falder både tidsforbrug, fejl og efterfølgende rettelser. Arbejdet bliver mere stabilt.
BrainTypeIQ viser samlet IQ sammen med fem evneområder. Ved at sammenholde dem med det trin, der faktisk gik i stå, kan du overveje, hvilke evner der belastes mest. Vejledningen til BrainTypeIQ-rapporten forklarer, i hvilken rækkefølge resultaterne kan gennemgås.