IQ-forskelle hænger sammen med ADHD og autisme
Når stærk forståelse eller ræsonnering optræder sammen med vanskeligheder med at fastholde information, skifte opgave, nå arbejdet inden for tiden eller afslutte det, bliver et mønster ved udviklingsforstyrrelser lettere at forstå: Svære opgaver kan lykkes, mens hverdagsopgaver ikke lykkes stabilt.
På gruppeniveau ses ved autisme gennemsnitligt lavere forarbejdningshastighed end ræsonnering og ved ADHD en tendens til lidt lavere arbejdshukommelse (metaanalyse af WAIS-IV og WISC-V). Den kognitive profil ved ADHD og den kognitive profil ved autisme beskriver forskellene nærmere.
Ujævne IQ-profiler er samtidig almindelige i befolkningen generelt. I en undersøgelse af standardiseringsdata for WAIS-IV havde over 70 % mindst ét indeks, der afveg statistisk signifikant fra personens eget gennemsnit af de fire indekser. I forhold til udviklingsforstyrrelser er det afgørende derfor ikke blot, om der er forskelle, men hvilke trin i hverdagen evneforskellene gør svære at gennemføre stabilt.
Hvorfor svære opgaver kan lykkes, mens hverdagsopgaver ikke gør det hver gang
At forstå indhold og at udføre en hverdagsopgave helt til slut kræver forskellige processer.
| Trin i opgaven | Hvad det kræver | Hvordan forskellene kan vise sig |
|---|---|---|
| Forståelse og ræsonnering | Forstå ords betydning og problemets struktur | Komplekse forklaringer forstås, og løsninger kan findes |
| Fastholdelse og opdatering | Huske mål, forudsætninger og mellemresultater | Mundtlige instruktioner eller krav til opgaven glemmes undervejs |
| Skift og genoptagelse | Vende tilbage til det oprindelige mål efter afbrydelser eller ændringer | Det aktuelle trin eller næste handling bliver uklart efter en afbrydelse |
| Bearbejdning og udførelse | Søge, sammenligne og skrive inden for tiden | Indholdet er forstået, men indtastning eller kontrol nås ikke |
| Afslutning | Huske aftaler og frister, kontrollere og aflevere | Indholdet er færdigt, men opgaven bliver ikke afsluttet med en aflevering |
En krævende planlægningsopgave eller eksamensopgave kan give mulighed for at koncentrere sig om én ting og bruge forståelse og ræsonnering i længere tid. Afregning af udgifter eller en studieaflevering kræver derimod en kæde af handlinger: huske fristen, samle det nødvendige, kontrollere reglerne, indtaste eller udfylde og til sidst aflevere.
Det handler altså ikke blot om at kunne det svære og ikke kunne det lette. Hverdagsopgaver, der ser enkle ud, kan indeholde mange trin, som personen har svært ved at udføre stabilt.
WAIS-indekserne giver oplysninger om forståelse, ræsonnering, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. At komme i gang, skifte opgave, styre tiden og afslutte bruger også eksekutive funktioner, som IQ-indekserne ikke beskriver fuldt ud. Når opgaven er forstået, men arbejdet går langsomt skelner mellem de konkrete trin, hvor arbejdet kan gå i stå.
Jo bedre stærke evner kompenserer, desto mindre synlige bliver vanskelighederne
Stærk forståelse eller ræsonnering kan også bruges til at kompensere i krævende trin. Man kan udlede det, man ikke hørte, ud fra sammenhængen, tænke fremgangsmåden igennem fra grunden hver gang i stedet for at huske den eller bruge bevidste regler og faste replikker i samtaler.
Hos voksne med ADHD og høj IQ kan de eksekutive funktioner ligge i gennemsnitsområdet i forhold til befolkningen, men lavere end hos personer med tilsvarende høje evner. De stærke evner fjerner ikke vanskeligheden. De kan løfte resultatet til gennemsnitsområdet, så tidsforbruget og trætheden bliver mindre synlige udefra. Når tidsgrænser, samtidige opgaver, pludselige ændringer og træthed samler sig, kan kompensationen blive utilstrækkelig. Det, der lykkedes én gang, kan da ikke gentages stabilt. At høje evner og udviklings- eller læringsvanskeligheder skjuler hinanden, ses også ved 2E, dobbelt exceptionelle.
Andre tager ofte den høje præstation i en situation, hvor personens styrker kommer til udtryk, som målestok for deres forventninger. Hvis en person forstår svært indhold, men glemmer en aflevering, nødvendige ting eller en rutineopgave, kan det derfor blive fortolket som »forstår det, men gør det ikke« eller »har evnerne, men er ikke opmærksom nok«.
Hvis skriftlige instruktioner mindsker antallet af glemte trin, delmål før fristen hjælper med at få opgaver færdige, eller færre samtidige opgaver øger præcisionen, bør man undersøge de trin, som bliver belastet i situationen, frem for at forklare det med manglende motivation.
Udredning undersøger forskellen mellem evner i testsituationen og funktion i hverdagen
Ved udredning ser man på forskellen mellem de evner, der kan vises i en struktureret test, og det, der kan udføres stabilt i hverdagen.
| Oplysninger | Hvad de kan vise |
|---|---|
| Intelligenstest som WAIS | Det overordnede evneniveau, styrker og svagheder i de enkelte områder samt tidsforbrug og fejl under testen |
| Udviklingshistorie og oplysninger fra flere sammenhænge | Hvornår vanskelighederne begyndte, og hvor de fortsat viser sig i hjem, skole eller arbejde |
| Skalaer for adaptiv adfærd, hverdagsvurderinger og samtaler | Hvilke handlinger der ikke lykkes stabilt, hvilke strategier personen bruger, og hvordan situationen ændrer præstationen |
En person kan få sine evner frem i en veltilrettelagt testsituation og alligevel have svært ved at arbejde på samme måde med afbrydelser og flere frister i hverdagen. Ved udredning kombineres testresultater derfor med udviklingshistorie og oplysninger fra flere sammenhænge, som også indgår i de britiske NICE-anbefalinger for ADHD, samt adaptiv adfærd og observationer under testen.
En forskel mellem WAIS-scorer vurderes heller ikke efter en fast regel om, at »15 point eller mere er en stor forskel«. Man bruger de kritiske grænseværdier og baserater for den testversion, der er gennemført. Sådan læser du et WAIS-resultat forklarer, hvordan oplysningerne findes i rapporten.
Formålet med at bruge IQ-forskelle i udredning er at finde ud af, hvilke evner der kompenserer, hvilke trin der belastes, og i hvilke situationer kompensationen ikke længere slår til. Det gør det muligt at beskrive, hvilke rammer der hjælper personen med at bruge sine evner, og hvilken støtte der er nødvendig. Den kognitive profil forbinder forskelle mellem evner med arbejde, samtaler og læring.