I den danske WAIS-IV viser HIK det overordnede intellektuelle niveau, mens forskellene mellem de 4 indekser viser, hvad der får dine evner frem, og hvad der øger belastningen. HIK er den samlede IQ, internationalt kaldet FSIQ.
Delprøverne og observationerne under testen hjælper med at forklare, hvad der ligger bag forskellene. Det centrale er at forbinde scorerne med de opgaver og situationer, hvor din præstation ændrer sig i arbejde, læring og samtaler.
Samlet IQ viser det overordnede niveau
HIK, IK for hele skalaen, sammenfatter flere kognitive områder. Scoren har gennemsnit 100 og standardafvigelse 15 og viser det overordnede intellektuelle niveau i forhold til jævnaldrende.
Percentilen i resultatrapporten viser placeringen blandt personer på samme alder. Konfidensintervallet angiver et interval for scoren, som tager højde for målefejl. Den samlede IQ skal derfor læses med dette interval frem for som ét fast punkt.
Samlet IQ viser ikke i sig selv, hvilke opgaver du har lettere ved, eller hvornår belastningen stiger. Det fremgår af de 4 indekser. Hvad er FSIQ? forklarer den samlede scores betydning nærmere.
De 4 indekser viser relative styrker og belastninger
Verbal Forståelse (VFI), Perceptuel Ræsonnering (PRI), Arbejdshukommelse (AI) og Forarbejdningshastighed (FI) viser både dit niveau i forhold til jævnaldrende og de relative forskelle mellem dine egne evner. Internationalt bruges betegnelserne VCI, PRI, WMI og PSI. De 4 WAIS-indekser beskriver, hvad de måler.
Antag for eksempel, at FI er 95, mens de øvrige indekser ligger omkring 120. Forarbejdningshastigheden er da gennemsnitlig blandt jævnaldrende, men relativt lav i din egen profil. Opgaver, der kræver hurtig visuel søgning eller håndbevægelser, kan derfor begrænse, hvor godt du får brugt din forståelse og ræsonnering.
Forskellene mellem indekserne viser altså ikke kun, hvilke evner der er høje eller lave. De viser også, hvordan den samme persons præstation ændrer sig med opgavens krav.
Hvis rapporten analyserer indeksforskelle, viser statistisk signifikans, om forskellen er vanskelig at forklare med målefejl alene. Forekomsthyppigheden viser, hvor ofte en forskel af samme størrelse findes i normgruppen. De to oplysninger belyser, hvor sikkert forskellen kan fortolkes, og hvor usædvanlig den er.
Delprøver og observationer forklarer forskellene
De 4 indekser viser forskellene mellem områderne. Delprøverne gør det tydeligere, om en forskel hænger sammen med visuel søgning, fastholdelse af mundtlig information, skrivning eller tidspres. Delprøvernes skalascorer har gennemsnit 10 og standardafvigelse 3 og bruger dermed en anden skala end samlet IQ og indeksscorerne med gennemsnit 100.
Inden for FI kræver det for eksempel forskellige processer at finde og sammenligne symboler og at skrive symboler efter en nøgle. Hvis kun den sidste opgave ligger lavt, kan fortolkningen gå videre end »lav forarbejdningshastighed« og undersøge, om skrivningen eller arbejdsgangen øgede belastningen.
Hvis AI ligger relativt lavt, og personen under testen mister dele af en række mundtlige oplysninger og også i hverdagen har svært ved at huske flere mundtlige instruktioner, peger det mod at give én instruktion ad gangen eller skrive hovedpunkterne ned. Hvis FI ligger relativt lavt, og personen ofte løber tør for tid, selvom svarene er korrekte, kan mere tid eller en anden svarform hjælpe med at få evnerne bedre frem.
Det vigtigste ved tilbagemeldingen er, hvilken adfærd under testen scoreforskellen afspejler, og i hvilke hverdagssituationer det samme gentager sig. Sådan læser du en kognitiv profil forbinder forskellene mellem evner med konkrete ændringer i hverdagen.