IQ ligger gennemsnitligt i normalområdet ved ADHD, med lidt lavere arbejdshukommelse
I de undersøgte ADHD-grupper ligger samlet IQ, verbal forståelse, ræsonnering, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed alle i gennemsnitsområdet. Det mest konsistente fund er en lille forskel i arbejdshukommelse, internationalt WMI og i dansk WAIS-IV betegnet AI. Gennemsnittet var 95,2 hos voksne og 93,7 hos børn, omkring 4–6 point under normgennemsnittet på 100 (metaanalyse af WAIS-IV og WISC-V).
I samme metaanalyse var voksengruppens gennemsnit 98,4 for samlet IQ, 102,1 for verbal forståelse og 99,7 for perceptuel ræsonnering. IQ hos personer med ADHD fordeler sig fra lave til høje scorer, og ADHD kan godt optræde sammen med stærk verbal forståelse eller ræsonnering.
Den lille forskel i arbejdshukommelse er et gruppegennemsnit og ikke et fast mønster, som alle personer med ADHD deler. ADHD og arbejdshukommelse uddyber forholdet til fastholdelse og bearbejdning af information.
Forarbejdningshastigheden er ikke altid lav, men præstationen kan variere
Forarbejdningshastighed, internationalt PSI og i dansk WAIS-IV FI, lå i ADHD-grupperne på gennemsnitligt 96,2 hos voksne og 92,3 hos børn. Begge ligger i gennemsnitsområdet. Hos voksne var den ikke en tydelig relativ svaghed i forhold til ræsonnering, og hos børn blev der heller ikke fundet en statistisk signifikant forskel fra flydende ræsonnering. ADHD betyder ikke nødvendigvis en lav score i forarbejdningshastighed.
Det, der især ses i præstationen ved ADHD, er at hastigheden varierer fra forsøg til forsøg, frem for at personen altid er langsom. En metaanalyse fandt større variation mellem forsøg i ADHD-grupperne. Når der blev korrigeret for denne variation, var den gennemsnitlige reaktionstid ikke længere langsommere (metaanalyse af variation i reaktionstid).
Variation i reaktionstid og WAIS-indekset for forarbejdningshastighed er to forskellige målinger. Selv med en gennemsnitlig FI kan der på arbejde eller i læring være stor forskel mellem perioder med hurtigt arbejde og perioder, hvor det går i stå. ADHD og forarbejdningshastighed forklarer, hvordan en lav score kan læses, og hvordan tid til stop, genoptagelse og rettelser kan reduceres.
Gennemsnitlige WAIS-scorer udelukker ikke ustabil udførelse i hverdagen
I WAIS præsenterer testlederen én opgave ad gangen og styrer begyndelse og afslutning. I hverdagen skal man selv vælge et mål, komme i gang, vende tilbage efter afbrydelser og holde styr på fremdriften frem til fristen.
Derfor kan der opstå vanskeligheder, selv når arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed ligger i gennemsnitsområdet. Opmærksomheden kan flytte sig, mens information modtages, opstarten kan tage tid, overblikket over det aktuelle trin kan forsvinde efter en afbrydelse, tempoet kan svinge, eller opgaven kan forblive ufærdig ved fristen. Gennemsnitlige WAIS-scorer og stabil udførelse i hverdagen er ikke det samme.
Sammenhængen mellem en ujævn IQ-profil, ADHD og autisme forklarer forskellen mellem de evner, man viser i testsituationen, og det, der lykkes i hverdagen.
Forbind WAIS-scorerne med de situationer, hvor vanskelighederne opstår
WAIS-resultaterne hjælper med at undersøge, om udførelsen bliver ustabil ved fastholdelse, opstart, genoptagelse eller udarbejdelse af et resultat.
| Resultat | Situationer, der er relevante at undersøge |
|---|---|
| Arbejdshukommelse, AI/WMI, ligger relativt lavt i profilen | Flere mundtlige instruktioner, fastholdelse af mellemresultater og genoptagelse efter afbrydelser |
| Forarbejdningshastighed, FI/PSI, ligger relativt lavt i profilen | Visuel søgning, overførsel og sammenligning af oplysninger, skrivning og tidsgrænser |
| Både arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed ligger i gennemsnitsområdet | Opstart, prioritering, svingende tempo, afbrydelser og afslutning inden fristen |
Se først på niveauet i forhold til jævnaldrende og derefter på den relative forskel fra personens øvrige evner. Sammenhold det så med de situationer i hverdagen, hvor samme belastning opstår. Sådan læser du et WAIS-resultat forklarer forskelle mellem indekser og delprøver nærmere.
På den måde bliver gennemsnit og scoreforskelle til konkret viden om, hvor støtte eller ændringer i omgivelserne er nødvendige: ved fastholdelse, opstart, genoptagelse eller udarbejdelse af resultatet.