Forarbejdningshastigheden er ikke altid lav hos voksne med ADHD
I en metaanalyse af WAIS-IV og WISC-V fra 2024 havde voksne med ADHD en gennemsnitlig score på 96,2 i forarbejdningshastighed, internationalt PSI. Der blev ikke påvist en forskel fra normgennemsnittet på 100. Det konsistente fund hos voksne var lidt lavere arbejdshukommelse, WMI, frem for lavere forarbejdningshastighed. I dansk WAIS-IV hedder de to indekser henholdsvis Forarbejdningshastighed (FI) og Arbejdshukommelse (AI).
Hvis en persons FI er lav, læses scoren sammen med personens øvrige evner og vanskeligheder i hverdagen. Selv når arbejdet føles langsomt, bør man undersøge, hvilke trin der tager tid, frem for på forhånd at gøre grundlæggende forarbejdningshastighed til den eneste årsag. IQ og WAIS ved ADHD forklarer mønstret på tværs af indekserne.
Arbejdet forsinkes, når tid til stop, genoptagelse og rettelser lægges sammen
Et tydeligere forskningsfund ved ADHD er, at hastigheden svinger inden for samme opgave, og at der indimellem optræder meget langsomme reaktioner, frem for at reaktionerne generelt er langsomme.
En metaanalyse af reaktionstidsfordelinger med 51 undersøgelser fandt næsten ingen forskel i fordelingens centrale del, som ligger tæt på den sædvanlige reaktionshastighed. ADHD-grupperne havde derimod større variation og flere af de meget langsomme reaktioner, der optræder indimellem.
På arbejde kan hver indtastning eller vurdering også gå hurtigt, mens afslutningen bliver forsinket af andre trin. Opmærksomheden flytter sig, og arbejdet stopper. Man mister overblikket og læser igen, genskaber vurderingskriterier efter en afbrydelse eller retter fejl efter at have skyndt sig.
Samlet tidsforbrug = selve arbejdet + stop + genoptagelse + rettelser + kontrol
Det afgørende er ikke kun hastigheden i én sag, men hvilke trin der forlænger det samlede tidsforbrug.
WAIS-indekset for forarbejdningshastighed måler mere end arbejdshastighed
I dansk WAIS-IV indgår kernedelprøverne Kodning og Symbolsøgning samt den supplerende delprøve Udstregning blandt opgaverne i forarbejdningshastighed.
| Delprøve | Den primære opgave | Krav ud over hastighed |
|---|---|---|
| Kodning | Skrive symboler ved hjælp af en nøgle | Slå det tilhørende symbol op igen, flytte blikket og skrive |
| Symbolsøgning | Sammenligne målsymboler med svarmuligheder | Fastholde målet, søge visuelt og skelne mellem symboler |
| Udstregning | Finde og markere mål | Vælge det relevante og holde styr på, hvor man har søgt |
FI er ikke et rent mål for at være hurtig i hovedet. Ud over forarbejdningshastighed (Gs) spiller opmærksomhed, visuel søgning, fastholdelse af regler, håndbevægelser og balancen mellem hastighed og præcision ind. Ved en lav FI sammenholdes forskellene mellem delprøverne med de opgaver, der tager tid i hverdagen, for at indsnævre, hvilke krav der har påvirket scoren.
Gør arbejdet lettere at fortsætte og genoptage
For at stabilisere det samlede tidsforbrug skal tiden til stop, genoptagelse og rettelser mindskes, frem for at man hele tiden prøver at arbejde hurtigere.
| Det, der ændres | Konkret fremgangsmåde |
|---|---|
| Overblik over det aktuelle trin | Gør det synligt, hvad der er færdigt, hvor meget der mangler, og hvad næste handling er |
| Afbrydelser og genoptagelse | Saml notifikationer ved naturlige pauser, og skriv en konkret note om genoptagelse før en afbrydelse |
| Gentagne opgaver | Brug en fast rækkefølge for indtastning og kontrol samt faste filnavne og standardsvar |
| Opgavens afslutning | Afgræns en delopgave, og beskriv det færdige resultat, eksempelvis »skriv tre overskrifter« eller »indtast 10 poster« |
Jo mere en arbejdsgang reducerer tiden til stop, genoptagelse og rettelser, desto mere stabilt bliver det samlede tidsforbrug. Hvis indholdet er forstået, men opstart, kontrol eller aflevering går i stå, kan man også bruge opdelingen af arbejdets trin. Kendetegn ved lav forarbejdningshastighed beskriver generelle tilpasninger, når selve FI-scoren er lav.