IQ viser både det samlede niveau og forskelle mellem evner
I en IQ-test, der måler flere evner, fortæller samlet IQ og den kognitive profil noget forskelligt.
| Resultat | Hvad det viser |
|---|---|
| Samlet IQ | Det overordnede niveau for læring, forståelse og ræsonnering, som går igen på tværs af forskellige opgaver |
| Kognitiv profil | Styrker og svagheder inden for blandt andet verbal forståelse, ræsonnering, visuospatial bearbejdning, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed |
Samlet IQ sammenfatter, hvor godt du kan forstå, lære og løse forskellige typer opgaver. En metaanalyse med over 100.000 deltagere fandt en forholdsvis stærk sammenhæng mellem intelligens og skolepræstationer med en korrelationskoefficient på 0,54. Samlet IQ er altså et meningsfuldt mål for det overordnede niveau for læring, forståelse og ræsonnering. Du kan læse mere om betydningen af den samlede score i Hvad er FSIQ?.
Scorerne for de enkelte evner er til gengæld nyttige, når du vil tilpasse din måde at arbejde eller lære på. To personer kan have samme samlede IQ, selv om den ene ligger jævnt på tværs af evner, mens den anden har høje scorer på nogle områder og lave på andre. De betingelser, der får deres evner bedst frem, er derfor forskellige.
Samme IQ kan kræve forskellige arbejdsbetingelser
En person med stærk verbal forståelse og ræsonnering, men relativt lav arbejdshukommelse, kan godt forstå komplekst stof og alligevel miste dele af en instruktion, når ansvar, frister og betingelser gives mundtligt på én gang, mens opgaven udføres. Med relativt lav forarbejdningshastighed kan personen levere analyser af høj kvalitet, når der er tid til fordybelse, men præstere dårligere, når der kræves hurtige svar eller mange indtastninger i træk.
En person med stærk visuel ræsonnering og relativt lav verbal forståelse kan omvendt hurtigere få overblik gennem et færdigt eksempel eller en figur end gennem en abstrakt mundtlig forklaring. Kombinationerne er beskrevet nærmere i Grundlæggende om den kognitive profil. Forskellen mellem GAI og CPI belyser også forskellen mellem forståelse og ræsonnering på den ene side og evnen til at fastholde og bearbejde information inden for en tidsgrænse på den anden.
Resultatet bliver relevant for hverdagen dér, hvor scoreforskelle stemmer med konkrete situationer. Mundtlige instruktioner glipper, mens skriftlige fungerer. Kvaliteten stiger, når tidspresset fjernes. Det går hurtigere at komme i gang, når der er et færdigt eksempel. Sådanne tilbagevendende forskelle viser, hvilke betingelser der får dine evner bedst frem.
Brug resultatet til at skabe bedre betingelser for at lykkes
Resultatet kan bruges til at ændre betingelserne for arbejde og læring, så dine eksisterende styrker kommer i spil, og belastningen ikke samler sig om de processer, der er relativt svagere.
På arbejde kan skriftlige instruktioner mindske belastningen ved at skulle huske flere mundtlige instruktioner, mens du følger dem. Under læring kan du skille øvelser i at forstå stoffet fra øvelser i at løse opgaver inden for en tidsgrænse. Så arbejder du med forståelse og hastighed hver for sig.
Træning af arbejdshukommelsen kan forbedre præstationen i opgaver, der ligner dem, man har øvet, men har ikke vist bred overførsel til blandt andet intelligens eller læseforståelse. Kognitiv aflastning, hvor information gemmes i noter eller påmindelser i stedet for at skulle huskes, kan derimod reducere hukommelsesbelastningen i den aktuelle situation. Ved at skabe bedre betingelser for at bruge dine evner kan du hurtigere få gavn af resultatet i hverdagen end ved at vente på, at evnerne ændrer sig.
I Sådan læser du din IQ-profil beskriver vi, hvordan du omsætter resultaterne fra BrainTypeIQ til konkrete handlinger.