Forskellen mellem korttidshukommelse og arbejdshukommelse

Korttidshukommelse fastholder information, mens arbejdshukommelse også bruger den

Arbejdshukommelse kræver også midlertidig fastholdelse, så de to begreber overlapper i høj grad. Forskellen handler om, hvilke processer der kræves ud over fastholdelse, frem for om to uafhængige former for hukommelse.

Forskellen ligger i, hvad der kræves ud over fastholdelse

At huske et værelsesnummer, indtil man når døren, lægger størst vægt på fastholdelse. At sortere tal i stigende rækkefølge tilføjer bearbejdning. At erstatte et gammelt mødested med et nyt kræver opdatering. At huske mellemresultater under hovedregning kræver, at man skifter mellem fastholdelse og bearbejdning.

Disse opgaver kræver også, at man husker målet for det, man er i gang med, og bliver ved med at rette opmærksomheden mod de nødvendige oplysninger. Jo mere sortering, opdatering, samtidig bearbejdning og styring af opmærksomheden der kræves ud over fastholdelsen, desto mere belastes arbejdshukommelsen.

Baddeleys flerkomponentmodel placerer kortvarig fastholdelse af ord, lyde, former og positioner som dele af en bredere arbejdshukommelse. Cowans model forklarer arbejdshukommelse ud fra midlertidigt aktiveret information i hukommelsen og opmærksomhed. Modellerne er bygget forskelligt op, men ingen af dem betragter korttidshukommelse og arbejdshukommelse som helt uafhængige evner.

Simpel og kompleks spændvidde belaster hukommelsen forskelligt

I psykologien kaldes opgaver, der undersøger, hvor mange elementer man kan fastholde kortvarigt og gengive, for spændviddeopgaver. Den væsentlige forskel mellem simpel og kompleks spændvidde er, om en anden opgave kommer ind, mens informationen skal huskes.

I Talspændvidde forfra gengiver man hørte tal i samme rækkefølge, så kortvarig fastholdelse fylder mest. Gengivelse bagfra kræver desuden, at talrækken vendes om, og belaster derfor arbejdshukommelsen mere. Gengivelse bagfra er dog opbygget anderledes end kompleks spændvidde, fordi den ikke veksler med en særskilt bearbejdningsopgave.

BrainTypeIQ beregner Gwm-scoren ud fra Hukommelse for hovedregning, hvor man husker svar og rækkefølge under beregninger, og Hukommelse i omvendt rækkefølge, hvor man husker, hvilke positioner der lyste op, og gengiver dem bagfra. Begge opgaver belaster hukommelsen ud over blot at fastholde information uændret.

I hverdagen kan fastholdelse og samtidig bearbejdning skilles ad

Hvis et hørt nummer er glemt, før man når at taste det, ligger belastningen i den midlertidige fastholdelse. Hvis man kan gentage en instruktion, men mister rækkefølgen eller mellemresultaterne, så snart arbejdet begynder, ligger belastningen i at bruge den fastholdte information undervejs.

Når man læser, skal subjektet og forudsætningerne fra tekstens første del fastholdes og forbindes med resten. I flydende ræsonnering skal flere forudsætninger og foreløbige konklusioner holdes i hovedet, mens man sammenligner relationerne. Her er det nødvendigt både at huske information og bruge den i den aktuelle opgave.

Det gør belastningen mere konkret at skelne mellem, om information forsvinder, før den bruges, eller bliver svær at holde styr på, når den sorteres eller opdateres. Det er to forskellige måder at være glemsom på. Hvad er arbejdshukommelse? forklarer evnen som helhed, mens lav arbejdshukommelse i hverdagen beskriver, hvordan den viser sig, og hvilke tilpasninger der kan hjælpe.