Normering er den proces, hvor en testdels råscore omregnes til en placering i en referencegruppe, så den kan sammenlignes på en IQ-skala. Den japanske version af BrainTypeIQ bruger besvarelser fra 841 personer, der havde gennemført testen for første gang, som sammenligningsgrundlag. Besvarelserne blev udvalgt, så opgaver og scoringsbetingelser var ens.
Den danske version anvender i øjeblikket foreløbig scoring, der er tilpasset på grundlag af den japanske version. Vi indsamler løbende data.
841 deltagere blev udvalgt blandt over 2.000 gennemførelser
Den japanske version havde indsamlet over 2.000 registrerede testgennemførelser. De omfattede dog både gentagne forsøg og test taget med andre opgaver eller scoringsbetingelser end de nuværende.
Vi gennemgik derfor svarmønstre, tidligere testforsøg, anvendte opgaver og scoringsbetingelser. Analysen blev afgrænset til 841 personer, der havde gennemført de nuværende 9 testdele for første gang under de samme betingelser. Fordelingen af deres råscorer dannede sammenligningsgrundlaget for de 9 testdele.
De samme 841 personer indgår i analysen af BrainTypeIQs reliabilitet.
IQ og percentiler i den japanske version af BrainTypeIQ viser en relativ placering i forhold til disse førstegangsdeltagere. Forholdet mellem IQ 100, 120 og 130 og percentiler giver en vejledning til placeringen på den fælles skala.
Normeringen omregner råscorer til sammenlignelige IQ-scorer
20 rigtige svar behøver ikke at svare til det samme evneniveau, når antal opgaver, sværhedsgrad eller sammenligningsgruppe er forskellige. Derfor beregner vi, hvor hver råscore i de 9 testdele ligger i fordelingen blandt de 841 deltagere, og omregner den til en fælles skala, der gør testdelene sammenlignelige.
BrainTypeIQs scoring viser forløbet fra testdelscorer til 5 områder, GAI og CPI samt samlet IQ. Målekvalitet i IQ-test forklarer de forskellige roller, som normering, reliabilitet og validitet spiller.
Alderstendenser bygger på 739 deltagere mellem 18 og 54 år
Alle 841 personer indgik i fordelingen af råscorer. Aldersmodellen blev primært opbygget ud fra de 739 deltagere, der var mellem 18 og 54 år.
| Område | Brug af aldersoplysninger |
|---|---|
| Krystalliseret intelligens (Gc) | Ingen alderskorrektion |
| Gf, Gv, Gwm og Gs | Alderstendenser, der blev påvist i data, indgår i testdelscorerne |
Forskellen skyldes, at sammenhængen med alder varierer mellem evner. Intelligens og aldring beskriver ændringerne inden for de enkelte evner nærmere.
Den største forskel mellem aldersgruppers gennemsnit var 3,77 IQ-point
De 841 personer blev delt i 70 % træningsdata og 30 % valideringsdata med bevaret aldersfordeling. Omregningen blev opbygget med de 70 % og derefter anvendt på de 30 %, der ikke havde været brugt til at opbygge den. Proceduren blev gentaget 100 gange for at undersøge, om resultatet afhang af en bestemt opdeling. Den største tilbageværende forskel mellem de 4 aldersgruppers gennemsnitlige samlede IQ var 3,77 point.
Også i data, der ikke indgik i opbygningen, holdt forskellen mellem aldersgruppernes gennemsnitlige samlede IQ sig under 4 point. Det bekræftede stabiliteten i sammenligningsgrundlaget, som tager højde for aldersrelaterede tendenser.